torsdag den 8. august 2013

Verbena har gæster

Sommefuglene tilbeder Verbena .....


Det er stor kærlighed. Det kan enhver da se. Kålsommerfuglen har dejlige vinger.


Dagpåfugleøje  folder sine vinger ud og prøver at gøre indtryk på Verbena.



Verbena, Verbena jeg tager lidt af din nektar.



Dagpåfugleøje sidder stille og nyder nuet. Tror jeg, for jeg ved intet.


Humlebierne har jeg rigtig mange af i år. De er så hyggelige at se på.

tirsdag den 6. august 2013

Eksotisk

Dejlige dahliadamer danser i haven.....


Den frøsåede er jeg særlig glad for, fordi den har en fin, gul stribe. Den er helt sin egen!


Dette er en dahlia, jeg frøsåede for et par år siden.Den har dannet knolde og er blevet halvanden meter høj. Jeg elsker den fine gule knap, sikke en farve og mønster.

"Jeanne Dárc" i forgrunden sammen med blå ærenpris.


"Jeanne ´Darc" med sit store strittende hoved.



"Aiko 9707". Jeg synes de tofarvede er så søde, når de er halvt åbne. Har selskab af dusksalvie.



"Park Princess", Fin og lyserød, men desværre ikke så høj.


Dejlige gule pompondahlia. Små men mange!

fredag den 2. august 2013

Sommersysler

Om sommeren er der så mange hyggelige gøremål....


Jeg har flere gamle skuffer og kasser stående ved min morgensiddeplads, så kan jeg nærstuderer mine blomster, når jeg drikker kaffe. Her er det dahlia og "Jubilee Celebration"


Man kan lave sin egen prikonsnaps, den får en smuk rødlig farve. Pluk en håndfuld blomster og 
læg den til at trække i en klar Brøndum.


Det ser sødt ud at samle sine ynglingsplanter i et stort servantefad.


Valmuens frøstande er kønne i et gamle fajancefad. Her harmonerer farverne  så dejligt.


Brug gamle slidte sølvpletgafler som planteskilte.


Jeg lægger min snor i en kasse et synligt sted, så jeg kan se den, når jeg går i haven.

tirsdag den 30. juli 2013

Sommerfugledage

Silketynde vinger strejfer mine sanser.....


Den er så smuk, når den sidder der med sine foldede vinger. Hvilke sarte, fine farver . Man kan se gennem de hvidlige vinger. - og så denne tynde spisesnabel. Det henrykker mig!

Kære sommerfugl, sid nu stille, så jeg kan fange din skønhed!


Den sad stille et lille øjeblik i sommefuglebusken. Den er jo helt porøs i sin udstråling.


Jeg havde besøg af mindst ti dagpåfugleøje i min hjortetrøst. 


Den er kålsommerfuglens modsætning, når den lukker vingerne. Mørk og magisk.


Sommerfuglen, som hygger sig i oreganoen, kender jeg ikke.


Her er den igen lidt mere åben.


Kålsommerfuglen er også glad for oreganoen. De svirrer og flagrer rundt. Så er det højsommer.

fredag den 26. juli 2013

Julidejligt

Frodigheden i juli er overvældende......


 I dette bed er der rigtig meget forskelligt. Den højeste er fennikel. Den næst højeste er kæmpeknopurt.Der er også dahlia, baldrian, chokoladeblomst, røllike, sorte petunia og en mørk engelsk rose, "Dark Lady".



Knopurten såede jeg i flere år i potter indendøre. Den ville ikke spire! Jeg kom frøene i køleskab, men intet hjalp. Til sidst kastede jeg frøene ud i bedet. Det tog lang tid før jeg opdagede, at det var  fire flotte knopurt i bedet. Juhuuu!!




"Blue Cloud" er en skøn storkenæb. Jeg købte en plante for nogle år siden. Jeg har delt den til mange, så det nu danner en fin række på begge sider af en græssti. I baggrunden ses rosen "Maxima"


Pæonvalmuen har et dejligt og tæt hoved. Man får lyst til at klappe den.



"Leander", engelsk klatrerose skaber en fin højde i haven. Bøgen danner baggrund.


Den store dahlia i midten hedder "Jeanne dárc". Den er stor og uregerlig.



"Jeanne dárc" har svært ved at bære sit hoved. Men den er smuk på en charmerende måde.

tirsdag den 23. juli 2013

Bag stolen

Sommerfuglebusken nikker  med sine lilla blomsterstande......


Så er der besøg. Ja, sommerfuglene elsker den. Det er, da skønt at se på.


Bag min lyseblå stol står sommerfuglebusken og cikorien. Jeg sidder hver morgen og nyder deres former og blålilla farver. De er så fortryllende i morgenlyset og kaster skygger på stolen.


Sommerfuglebusken er så flot i år og har mange blomster. Jeg har også sat en på den anden side af møblementet, men den er ikke ret stor endnu.

Jeg elsker at se på klaserne- alle de små blomster den har. De sidder så tæt, så tæt.


Cikorien og sommerfuglebusken. Det er så  blåt i blåt. Jeg har mange selvsåede cikorier i år, og det er jeg da glad for.


Det er så dejligt med blomster op af stænglerne. Jeg er helt vild med farven!

lørdag den 20. juli 2013

Haveklenodier

Gamle haveting er hyggelige og skaber stemning .......


Dekorative haveredskaber står op af muren ved den gamle hestestald.



 Lugejern, en greb og en harve.


En gammel børnerive støtter den smukke rose, "Nostalgie"


Gamle spader  er perfekte støtter til planter.


Gamle redskaber til sætning af løg pynter i kurven. Her sammen med dahlia  "Darkarin"


Roeoptager støtter rose og ærenpris.