Viser opslag med etiketten Stemningsskabende. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stemningsskabende. Vis alle opslag

søndag den 3. november 2013

Druen og pigen

og de levende lys, så er jeg lykkelig en stund....



Efterår i drivhuset. Et gammelt maleri og lys skaber stemning i drivhuset. Lysmancheterne er vinblade. At se  og skabe noget smukt betyder meget for mig.



Vi fik ikke spist alle druer. Nu ligger de og pynter sammen med "Belle de Boskop" æbler.



Pigen på maleriet og  druen fra virkelighedens verden skaber et nyt billede.



"Belle de Boskop" i jernkurven. De er så smukke gyldne. Et rigtigt efterårsæble.

onsdag den 4. september 2013

Tæpper i haven

Jeg elsker gamle vattæpper og kludetæpper, de giver kulør til haven og er rare at sidde på....


Bænken står i min lille frugthave og vender ud mod vandet. Tæppet giver en god kontrast til alt det  grønne og den hvide bænk. Det er dejligt at se på.- og det er vigtigt for mig. 


Et gammelt , tykt vatæppe med blå blomster, der farvegentages i cikoriens blå farve. Den røde farve danner en dejlig kontrast til den grønne græsplæne.


Skønt vattæppe med lilla roser og blåt mønster. Det giver en ekstra dimension. Den blå farve 
giver den grønne dybde.


Deligt hjemmelavet kludetæppe i stærke farver. I forgrunden den helt eventyrlige og høje kaktusdahlia "Kennemerland".


Kaktusdahlia "Kennemerland". kæmpestor og dejlig gul.

torsdag den 15. august 2013

Figurines

De skaber eventyr i haven........


Den lille fugl på fuglebadet ligner ikke de andre, som kommer og drikker. Men jeg kan også godt lide at se på den, selvom den ikke er levende.


Hun nyder at være i drivhuset. Der er så mange fine blomster at se på.


Den blå fugl sidder på kanten af det lille bassin. Den spejler sig og er helt rolig.


Stiklingepigen er flyttet fra stigen og bor nu på mit pottebord.


Hun danser så smukt og danner fine skygger, så jeg måtte vise hende igen!

lørdag den 20. juli 2013

Haveklenodier

Gamle haveting er hyggelige og skaber stemning .......


Dekorative haveredskaber står op af muren ved den gamle hestestald.



 Lugejern, en greb og en harve.


En gammel børnerive støtter den smukke rose, "Nostalgie"


Gamle spader  er perfekte støtter til planter.


Gamle redskaber til sætning af løg pynter i kurven. Her sammen med dahlia  "Darkarin"


Roeoptager støtter rose og ærenpris.

lørdag den 13. juli 2013

Små glæder

kan føles meget store.......


Når man går rundt i sin have, får man jo tit ideér. Den hvide bænk skulle flyttes, da noget
andet skulle stå på dens plads. Den er noget mør og lidt farlig at sidde på. Men den er da
køn med røde pelargonier. Det ser godt ud, og jeg blev glad.


Rosenpelagonien "Bornholm" er ved at blive stor. Jeg har haft den i 10 år.


Jeg fandt en skøn, gammel kande i min gamle butik i stalden. Den passer fint sammen 
med jerngryden. Katosten under bænken sår sig selv alle mulige steder. Det er dejligt!


Randforme i emalje er søde til blomster. Her er det den fine "Mozart". Remonterende historisk rose.

Fuglene får sig en snak på fuglebadets kant.

"Natlys" og en glemt stol skaber lidt stemning af forfald. Tiden står lidt stille!

mandag den 24. juni 2013

Se og sans

De små detaljer i haven er en stor del af havens udtryk...

At se og sanse er en del af det at leve. At bruge sin fantasi og evne til at sætte farver, former
og strukturer sammen giver livskvalitet.

 En smuk urtepotte med patina og ornemantik. Jeg bliver så glad, når jeg ser på det fine mønster og pottens ælde. Hvor mange blomster har mon groet i denne potte?


Engelsk rose "The Pilgrim" i gammel dåse med kinesisk motiv.



Jeg elsker ælden og patinaen. Den har efter min mening meget mere historie og sanselighed end nye ting.



En fin krølle på bænken kan gøre mig glad.



Jeg har et stort område med kællingetand, røllikke, margeritter og kløver på min græsgårdsplads- og midt i alt dette gule virvar dukker den lille, spinkle hørblomst op.
Det var en dejlig overaskelse.




En lille blomst på blomsterkrybben er stille og rolig i sit udtryk,og dæmper lidt af havens hidsige flor.


I drivhuset står dette gamle turkisemøbel. Det lille nøglehul er for mig et helt lille kunstværk.