lørdag den 27. april 2013

Skovbundsbilleder

 Der er mange skønne vækster i min lille skovhave...


Det har været dejligt vejr i dag. Jeg har været ude at se på planter i skovhaven,
Bunden er frisk og grøn og fuld af dejlige overraskelser. 





Botanisk narcis "Quail", som har en fin gul farve og flad trompet, der kendetegner ægte narcisser. Her en meget enkel dekoration i gammelt fajance æggebæger. Det ser sødt ud, hvis 
man samler forskellige æggebægre på en bakke med forskellige narcisser i.

Den hvide anemoner er sprunget ud og ser som altid sød ud under mine bøgetræer.


Jeg har mange af de røde lærkespore- kunne rigtig godt tænke mig en hvid.

Den lyserøde primula er en kær, lille blomst, Den spreder sig fint og spiller godt sammen med de gule kodriver, som jeg har så mange af.



Den gule anemone er ikke så stor, men den er så sød i knop. Knopperne ligner små perler.


Hvide vibeæg med disse skønne, blågrå blade og nikkende hoveder. De er bare så dejlige. Jeg elsker dem i alle stadier.
Kærmindesøster er en god og robust plante, der giver en dejlig frodighed om foråret.
Den er fin sammen med alle de gule blomster, der kommer på samme tider.
Tulipanknop af sorte "Irene". Jeg er vild med de store blågrønne blade.



Da jeg var ved at fjerne nogle grene, så jeg pludselig denne lille fasanhøne.
Hun har lavet en rede og ligger på 16 æg.

Er hun ikke sød?


 

Fine æg!!
Udsigten fra mit køkkenvindue. Jeg nyder det i den grad !