En frisk og fin forårsdag venter på mig
Jeg vækkes af solen der skinner ind af vinduerne.
Jeg kigger lidt på pelargonierne i vindueskarmen, de er så fine i forårslyset.
Efter morgenmaden skynder jeg mig ud i drivhuset.
Søde stedmoder med vinduesskodder i baggrunden, de skærmer også lidt får den kraftige sol. |
Det er 15 grader i drivhuset. Jeg sidder i drivhuset og kigger på planterne og alle krukkerne med dahliasskilte på maven. Jeg glæder mig.
Masser af krokus. De har stået her i mange år og er bare blevet til flere og flere. Mennesker før jeg kom her til, har også stået og nydt dem. |
Jeg går i haven og ser på alt det, der er kommet op. Stadig koldt, men dejligt friskt vejr med masser af sol. Alle mine kodriver "Primula Vulgaris" er lige ved at gå i blomst- de har bredt sig godt, der er mange nye småplanter. Martsvioler, vorterod, narcisser, tulipaner, judaspenge og mange af stauderne er kommet op.
Det går stærkt nu. Der sker noget nyt hver dag.
Lindetræerne har smukke elefantfødder