Krattet og skoven

Når jeg går i  min lille skov, bliver jeg som barn igen....

Jeg går på opdagelse, kigger ned, kigger op. Der er store knudrede træer. Flot bark med fine mønstre. Grene og væltede træer. Blade i mange nuancer og former.

Stammerne har mørke og lyse bånd . Det er morgensolen, der skinner ind i krattet.

Træerne danner  skygger på min gavl. Sådan noget kan jeg stå og se på i lang tid. Det giver mig  noget-  det gamle, slidte træværk, skyggerne, linjerne og den blå himmel i det fjerne. Det er dejligt at se på.

De gyldne græsser og den gule dør er et godt møde. Se grenskyggen på muren.

Er tiden gået i stå?