Viser opslag med etiketten Drivhuset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drivhuset. Vis alle opslag

torsdag den 4. juli 2013

Drivhuskig

Drivhuset er  intenst, hyggeligt og meget frodigt.....



Staldvinduet er lille, bitte og meget sødt. Det pynter og giver lidt stemning i drivhuset.


En dejlig dame nyder planterne i mit drivhus!

Jeg stiller ofte spejle op langs drivhuset vægge. Det giver en en eventyrlig virkning, når blomsterne spejler sig. Her en ny anskaffet pelargonie.


Min "Denise" , pelargonie har stået i drivhuset hele sommeren, og den vokser og trives og har fået kæmpe store blomster.


Nerien har blomstret siden marts. Det er jo helt utroligt. Den bliver bare ved og ved.


Jeg pynter med mange forskellige ting i drivhuset, her er det en gammel lakvase fra 30erne.


Jeg sår altid valmuer direkte i jorden i drivhuset, Her er det en opiumsvalmue der blomstrer.



Jeg har mange pelargonier i drivhuset. De synes om varmen og lyset.


Jeg elsker mit gamle bord med patina og mine vandkander.



Valmue i drivhuset. Den har sådan en  poetisk, lyserød farve.


Mit lille drivhus udefra. Det giver mig så meget glæde. Bemærk den frøsåede orangerøde dahlia- den er lidt speciel i farven.

mandag den 8. april 2013

Stemningsskabende....



Se, sans og skab stemning i haven !


En dejlig  have er ikke kun planter, blomster og træer.
Jeg holder meget af små opstillinger i haven . Jeg  bruger krukker, vaser, gamle jernting,
skodder,  vinduer, vandpumper, harver, kasser, træting, zinkbaljer, kander, vaser, møllesten,
hulsten, fuglebade, spejle, relieffer, smykker, bånd og meget andet.




En dejlig buket med kodriver pynter på bænken



Gammel vandpumpe med patina er en lille skulptur på gårdspladsen



Gammel madrasfjeder, smykker, trækasse og lampekupler.


Zinkkander og slidt bord  i turkisgrønne farver



Fine krukkemønstre på smedejernskrukken


Gipsfigur og møllesten

Lille fuglehus i solskin

En lille smule kitch skal der også være plads til

Gammel harve som espalier


Urtepotten har fået bånd og broche

tirsdag den 12. marts 2013

Havens pynt

Det har stor betydning for havens udtryk og stemning, hvilke møbler, krukker og "nips",
man har.
Jeg vil gerne have en gammeldags, romantisk stemning i min have, da det er det, der passer bedst til en gammel gård-  og det er også det, jeg synes bedst om!


Klik på billedet for diasshow
Gamle patinerede blomsterkrybber og krukker er stemningsskabende. Den hvide farve på krybben passer fint til margueritterne i baggrunden. Krybbens form med de krøllede ben, giver modspil til havens rette former, som birkene i baggrunden.

 

En gammel, hvid bænk med krøllede håndtag er jo skøn at se på. Hvide møbler giver en lethed i haven og fremhæver blomster og planter. I bagrunden ses den historiske klatrerose "Myosii".



Den røde bænk  står på gårdspladsen op af den hvidkalkede mur. Den danner en optimal farvekontrast til det grønne græs. Jeg kan se bænken fra mine stuevinduer.


Brug gamle lampekupler som minidrivhuse. Sten med huller bruger jeg til stearinlys
om aftenen.


Gammel støbt betonkrukke og katost "Malva sylvestris", som er vildtvoksende og i familie.  med stokrosen.Den kommer mange steder i min have. 

Fine zinkvandkander er nyttige og smukke i haven. Jeg synes godt om , at mange planter er blevet vandet med disse kander.

Jeg bruger gamle dåser til opbevaring af forskellige haveting - frø, gødning m.m
Denne smedejernsbænk står centreret midt i haven. Jeg nyder den fra mit køkkenvindue
året rundt. Jeg elsker at se på de fine, buede ben. Den gule emaljespand bruger jeg til gødning. Jeg fortrækker at bruge gamle ting istedet for plastic. Ja, og farven er jo dejlig livsbekræftende!



Et smukt, gammelt sandstensfuglebad  bliver også brugt til rosenhoveder. Så sidder jeg og kigger på dem og prøver på at huske navnene på alle herlighederne.


Jeg bruger mange kasser i min have. De har ofte en skøn patina og denne her har en fin, æblegrøn farve, som kun tiden kan frembringe. Sandstenskrukker fra fyrrene har fantastiske
former og er specielt gode til husløg.




Min dag

Mine klokkeranker er blevet 5 cm. Dusksalvien er kommet op. Min nellike har fået knopper.
Pelargoniestilingerne trives fint.Jjeg har bestilt valmuefrø fra Thomson and Morgan.
Jeg har flyttet mine dahliaknolde fra den bagerste kælder til et lidt lunere sted.
Det er så koldt!