onsdag den 8. maj 2013

Vorherres gulddukat

den er helt sin egen med sin knaldgule farve
og kuglerunde, florlette frøstande.......



Mælkebøtter  "Taraxacum officinale"  på min græsgårdsplads. 
Jeg har en bræmme på en  meter ind mod muren, som ikke bliver slået. Her får mælkebøtterne fred til  at udvikle sig.
Der findes mere end 400 arter af mælkebøtter!!
Her er nogle af dem:

 Sandmælkebøtte  "Taraxacum obliqua"
 Ishavs-mælkebætte  "Taraxacum antarctica"
 Eng- mælkebøtte "Taraxacum celtica"
 Nordisk mælkebøtte "Taraxacum spectabilia"
 Fjeld-mælkebøtte  "Taraxacum crocea

Mælkebøtten også kaldet "Løvetand" kan spises. Blade og stængler kan anvendes til salat Den skulle være særlig effektiv mod galde- og leverlidelser. Den er iøvrigt også god mod forstoppelse. Den indeholder mange c-vitaminer. Man kan lave te, vin og sirup af den.
Mælkebøtten har i folkemunde mange navne "Fandens mælkebøtte" , "Vorherres gulddukat". 



Mine forårsfødder har fint selskab, når jeg drikker morgenkaffe på min terrasse.
Der vokser et væld af mælkebøtter, som godt kan lide at gro imellem fliserne.


Mælkebøtter  i gammel gruekedel med vand.
Mælkebøtteknopper. De er så glatte og glinsende.

Da jeg var barn,  synes jeg, at det var dybt facinerende, at der var mælk i stænglerne .

Hvilken mystisk plante. Kunne man mon drikke det?
En hurtig udendørsbuket på en træstub.


Mælkebøtten passer fint ind i min vilde have. Så jeg hilser den velkommen. Den er smuk og
den giver en dejlig naturlighed i haven. Man er i naturen!





Frøstandene er så vidunderlige poetiske, bløde og fnuggede . Og så har jeg hørt, at de kan fortælle hvor mange kærester man får? Man skal blot puste på dem.- Så kommer svaret.

Store tøse med solblegt hår
ad grøfterne blomster sanker
og mælkebøtternes frøfnug spår
de vågnende kærestetanker
l.larsen 

3 kommentarer:

  1. Hej Jette. Hvor har du en skøn.... lidt vild have....der er noget Tasha Tudors over den.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  2. Vor herres gulddukat - det fik smilet frem til morgen :) Den er på alle måder smuk, og sej er den også - især at trække op af jorden, hvis den klemmer sin sidemand for meget ;)
    Kh Rose

    SvarSlet
  3. Så flott med en hyllest til løvetannen! Den har et ufortjent dårlig rykte. Jeg har et slags hat-elsk forhold til den. Vakker er den i engen og mange fine egenskaper har den. Så liker jeg mindre når den tar over bedene mine og at den er vanskelig å få opp av jorden. Men i dag hyller jeg den sammen med deg:)

    SvarSlet