onsdag den 12. juni 2013

Lupiner får mig til at le

når de søger himlen med deres store spir....

 Lupiner! Det er et dejligt syn. Vandet ligger lige ude i horisonten. Det er sommer.






Lupiner er så overraskende  forskellige. Etfarvet og tofarvet. De sår sig selv , men får lidt hjælp.Jeg vil gerne have mange.


Jeg har også lidt lupiner oppe på "bakken". 


Lupiner er så fine lige inden de springer ud - så mange små tætte knopper fyldt med farve.




På det store lupinstykke ned mod vandet er der også et væld af gederams. De får lov at stå.
for de er smukke. Jeg har fjernet en hel masse brændenælder og tidsler.

Lidt til vasen skal der jo også være.

mandag den 10. juni 2013

Kasseblomster

Gamle rustikke kasser er kønne til blomster.....


En " Dronning Ingrid " pelargonie i en dejlig, gammel kasse. Den ville også have været sød med hvide blomster. Engang var indholdet flasker med kakaomælk.


I denne gamle sodavandskasse har  jeg sat gule blomster. Den gule farve på kassen gentages i blomsterne. Det er næsten altid effektfuldt.
Jeg kan godt lide den gamle typografi og den støvede, lavendelblå farve.


Jeg bruger også kasser til blomster, som jeg ikke lige ved, hvor jeg skal plante, så havner de i kassen. Det kan, der sommetider komme noget sjovt ud af.


En gammel margarinekasse fyldt med stiklinger og småplanter.

lørdag den 8. juni 2013

Morgenmad og margeritter

Margeritterne har indvaderet min terrasse.....

Margeritter elsker at have det trangt. De har selvsået sig selv på hele min terrasse.


De er alle steder. Jeg må bede dem flytte sig lidt, når jeg skal sidde i min stol. Frk. Margerit
må jeg há lov....


De er livsbekræftende og meget naturlige. 





Margeritten er meget enkel og er på en måde et symbol på en blomst.




Margeritter og morgenmad er en dejlig oplevelse. Men de begynder at brede sig til lavendelbedet ved siden af. Så jeg må nok i gang med at plukke nogle kæmpe buketter og flytte nogle af dem.


Dejligt frodigt med akelejefrøstjerne foran margeritterne.

torsdag den 6. juni 2013

Glade pelargonier

 Pelargonier giver en dejlig, romantisk sommerstemning i haven.....



Her står nogle af mine pelargonier . De er så søde og så forskellige i blomst og blade.



"Isabelle" hedder denne smukke stjernepelargonie.


" Barbara Eldrige" har sådan nogle fine lysegrønne blade.



"Backenwood" med dobbelte blomster.



"Star Flair" fin stjernepelargonie med flotte, blågrønne blade.



"Geraldine" med sart lys midte.

 "Noel Gordon", rosenpelargonie.



"Barbara Eldrige" , rød, hvid og pink.

Frodig drivhushygge inde og ude.

tirsdag den 4. juni 2013

Balstyrig blåregn

Blåregnen blåner min dag...





Blåregnen er fem år gammel. Det er en fantastisk grokraft sådan en størrelse har. Jeg har sat
blåregn andre steder i årenes løb, men de ville ikke. Men denne her er slet ikke til at stoppe. 
Det rigtige voksested er alfa og omega også rigeligt med vand i starten.



Den står op af gavlen i den gamle hestestald. Den er cirka 4 meter høj.



Den danner lette skygger på den hvidkalkede mur.


Fin grafik mod himlens blå.

søndag den 2. juni 2013

Akelejeskørter

 Akelejer har de fineste skørter....


Denne skønne akeleje er fra i år. Jeg satte den i en lille trækasse udenfor drivhuset. Den er meget skulpturel og kan ses på lang afstand. Den har fine dobbelte flæser.


Den fine, blide hvide har jeg haft i nogle år. Jeg har taget frø fra den og har fået lavet en del nye plante.


Her ses de så, de dejlige nye akelejer. Jeg har planer om at lave flere, når der kommer frø.
Det er en stor tilfredstillelse at lave sine egne planter. Tag frøene , når de er sorte og så i kasser. Jeg prikler om nogle gange, så de er ret store når jeg planter dem ud.


Disse har sået sig selv. Det er jo det, der er så spændende med akelejer, at de krydser sig, og
der kan dukke helt nye planter op.


Dette er en gammel sort, der stod i haven, da vi flyttede ind. Skøn mørk og med lange frøstande.


Ikke så prangende, men elegant.


En lyserød skønhed med lange spore.

fredag den 31. maj 2013

Mine guldregn....

de lyser op med deres fine lange klaser......





Jeg har mange guldregn i min have. De sår sig flittigt rundt omkring i skovhaven. Sammen med blåregnen hører den absolut til en af mine ynglinge.


Her står den i en bund af bølgekronet storkenæb. Det er lilla og sorter med mørke blomster og blade. I baggrunden ses et væld af vild kørvel, som skaber en dejlig let sommerstemning.




De er superskønne mod den blå himmel.



Denne står og lyser ude foran mit køkkenvindue. Så jeg kan rigtig nyde den, når jeg spiser
morgenmad indendøre.


Her danner guldregnen et dejligt tag.