fredag den 25. oktober 2013

Aftenlys

 Når solen går ned over vandet bliver lyset glødende ................


Dagen går på hæld, solen skinner stærkt og maler en orange stribe på vandet.


Træerne og solen spejler sig i mine stuevinduer. Fine turkise og orange nuancer  toner ud i vinduet.


Den hvidkalkede mur flimrer, der dannes skygger og lyset leger.


Nordsiden af huset er et rodehjørne. Men det er rart at gå ind i den lyse græshave, når solen skinner derinde og man drages.

tirsdag den 22. oktober 2013

Oktoberroser


Det er dejligt at plukke roser i oktober.....


"Evelyn" er den ikke eventyrlig dejlig. Skøn abrikosfarvet med gult anstrøg. 



"Sophia" har flotte, røde stilke og gyldent hoved og dufter dejligt syrligt.


"Gruss and aachen" dejlig, flødefarvet  rose. Karen Blixens ynglings rose.


"Pichard" sart klatrerose, der skal nurses meget. Men den er fin med sit tofarvede ydre, og
så har den en flot facon.



Roser er søde i gamle kopper. Her er det "Gertrud Jekull og "Ghita" Jeg har lavet en større samling i drivhuset. De holder længe for, det er koldt om natten.



lørdag den 19. oktober 2013

Solen

slipper sit tag i himlen og bliver væk...


Det er smukt, når solen langsomt forsvinder under havets streg. Den danner lyse streger på himlens væg.


Nu er det lige før den gode, gule sol falder  og det mørkner. Marken har grønne linjer.


Solen er væk. Men i morgen står den op.

torsdag den 17. oktober 2013

Flaskeblomster

Jeg har mange gamle flasker og bruger dem til at sætte enkelte blomster i.....






Flaskerne står i drivhuset,.Jeg har brugt en gammel sengegavl som baggrund, da farven er så smuk.


"Augusta" er en pelargonie, jeg har fået fra Sverige. Jeg holder meget af hende,  for hun har nogle fine kanter og et smukt øje.


Blid oarnge dahlia og en hjulkrone. Jeg har ikke gravet den op endnu, men det varer ikke længe...


Geranium "Rose Clair" breder sig i min have. Den er så dejlig.

mandag den 14. oktober 2013

Drivhusdug


Duggen slører og danner billeder ......


Vinblad taget udefra . Smukt  i form og farve. Se omridset af bladet og stilkens bue.
Dråberne glitter og driver stille ned af ruden. 


Clematis taget ind i drivhuset. Duggen sidder i bladets overflade og får det til at skinne.


Et lindeblad hviler sig på drivhusets rude. Smukt med sin gule farve og sirlige takker.


Blyrodens blomster er ved at være trætte, men er koket med sine knæk.


Blade og dug flyder sammen og danner et billede med mange grønne nuancer.

søndag den 13. oktober 2013

Oktobermol

Havens toner bliver dybe og mørke,  dagene kortes....



Ingrid Marie æblet modner sent, men nu er det dejligt, stort og meget mørkerødt.




Der er stadig mange dahlia. Pæonbladene er begyndt at få efterårsfarver.


Strandasters og den gule solhat er flotte sammen. I baggrunden anes min lille skovhave.


Birk, lærk og madæbler i skovhaven.

torsdag den 10. oktober 2013

Markmagi

Stille morgen, let dis, sol og en fantastik mark i fuld flor.....



En rar landmand har sået den smukkeste grøngødning på marken ved siden af min gård



.De små gule blomster mod himlens blå og vandets  lige kant. Det bliver jeg henrykt over, sådan en dejlig morgen. 


Blomsternes møde med himlen er fint.  Det er nulret og blødt.- og tænk, vi er  midt i oktober.

Der er usædvanligt, at der er lyseblå blomster på marken. De ligner natvioler og dufter skønt.