Viser opslag med etiketten Eksotisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Eksotisk. Vis alle opslag

tirsdag den 1. oktober 2013

Sidste dans

Dahliaen har danset hele sommeren , nu er det snart tid til hvile.....


Jeg kan blive ligeså betaget af en dahlia, der taber kronbladene som en frisk. Måden de visner på er altid meget forskellig, og det kan jeg godt lide at se på.


Den store gule er ved at dratte. Men den  gør det  meget langsomt. Sommetider må jeg hjælpe den lidt med at falde på jorden. Det visne har så meget struktur- er så fint, knittrende og creppet.


Sikke en smuk paryk, den er ved at smide.



Jeg indsamler mange af frøstandene- sår frøene  og får dejlige  overraskelser til næste år.
Dahliaerne skal snart graves op. Det er et hyggeligt arbejde. Knoldene kommer i kælderen, og
jeg føler mig så rig, når jeg ser alle kasserne på rad og række. Jeg håber at de holder sig friske.

lørdag den 17. august 2013

At blive til en dahlia..

 Dahlia er så dejlige, når de åbner de første  blomsterblade......


 Jeg kan godt lide dette stadie. Bladene åbner sig langsomt .Jeg kender desværre ikke navnet på denne. Den har en fin orange farve og er lille og tæt i væksten. 


Skøn lidt neddæmpet orange har åbnet de yderste blade. God kontrast med den gulgrønne midte. Den har gode robuste stilke, kan stå selv. 


Er lige vågnet og begynder så småt at stritte lidt med blomsterbladene.


"Eveline" er lidt til lukket og glinsende, men når den får lidt mere varme, så begynder den at åbne sig.


"Ariko" har valgt at åbne i den ene side først.- Så må vi vente lidt med den anden.


Den mørke dahlia er elegant og  ligner blød velour.


"My Love" rækker sin lyse hånd ud og hilser.


Lidt dahliahoveder pynter på min gamle fajancetallerken.