tirsdag den 23. juli 2013

Bag stolen

Sommerfuglebusken nikker  med sine lilla blomsterstande......


Så er der besøg. Ja, sommerfuglene elsker den. Det er, da skønt at se på.


Bag min lyseblå stol står sommerfuglebusken og cikorien. Jeg sidder hver morgen og nyder deres former og blålilla farver. De er så fortryllende i morgenlyset og kaster skygger på stolen.


Sommerfuglebusken er så flot i år og har mange blomster. Jeg har også sat en på den anden side af møblementet, men den er ikke ret stor endnu.

Jeg elsker at se på klaserne- alle de små blomster den har. De sidder så tæt, så tæt.


Cikorien og sommerfuglebusken. Det er så  blåt i blåt. Jeg har mange selvsåede cikorier i år, og det er jeg da glad for.


Det er så dejligt med blomster op af stænglerne. Jeg er helt vild med farven!