Tulipa

Tulipanen fortryller og forfører...

Jeg elsker tulipaner. De er dejlige, fordi.de hele tiden har noget nyt at byde på.
De er smukke i knop, i blomst og i forfald.

Tulipanerne giver en intens farveoplevelse i min skovhave. Her er det " Princes Irene",

der giver smæld til al det grønne. Det er en stor, robust tulipan med flotte, blågrønne blade.

Appeldorn tulipaner kan stå i hundrede år. Her lyser de op foran den hvide bænk.

Lyserøde tulipaner er skønne sammen med lysegule narcisser. Her er det den lysegule "Hawera"

Tulipaner behøver ikke at stå i flok. I min skovhave popper de op hist og pist. I forgrunden kærmindesøster.

Den stærkt gule"Pomponette" er bare skøn. Den bøjer stilkene på en raffineret måde pga.
de tunge hoveder.

De gule og røde tulipaner er så fine sammen med havens gule forårsvækster. Her "Holland Queen"

At se ind i en tulipan er noget særligt. Man bliver så taknemmelig.

De er så delikate med de sartfarvede ydersider.

Er de ikke søde "Chansonetterne" sammen med de blå forårsblomster? Jeg satte løgene i efteråret, og man er jo som et barn, når man ser dem for første gang. Begejstrering, begejstring!

Den mørke og smukke "Negrita" sammen med storkenæben "Phaeum". Første gang jeg så
"Phaeum" i blomst, måtte jeg se på den flere gange om dagen. 

"Negrita" har et smukt indre. De blå toner er skønne til det lilla ydre.

Tulipa, Tuliipa, jeg hvisker dit navn og knækker din stilk
knæk, knæk, knæk....

Jeg sætter dig i min gamle tulipanvase. Jeg tager vasen med ind og sætter i vindueskarmen -
så jeg kan se på dig. Begejstring. Begejstring!