tirsdag den 28. maj 2013

Stiklingestigen

Så står de der endelig, de små, nye planter ......

Stiklingerne lavede jeg i marts måned. Det er pelargonier og duftgeranier.

Stiklingestigen er en gammel charmerende træstige. Den passer lige i højden til små stiklinger.
Den står imellem mine to birketræer. På stigen står der stiklinger af "Signe", "Clorinda", "Rubens", "Augusta", "Royal oak", "Denise", "Fragans", "Sisoides", "Wantirna" og andre, som jeg ikke kender navnet på. Hvis du vil lave stiklinger kan du se, hvordan man gør under fanen pelargonier på min forside.


Den gamle franske emaljekande har jeg fundet på et loppemarked. Den er god at vande med, og så pynter den også.



Stiklingepigen danser på stigen. Her for en kaktuspelargonie, der kendes på dens fligede blade.

"Wantirna" pelargonien er lige ved at springe ud. Den har nogle fine blade med nervemosaik.
Den får knaldrøde blomster og bliver hurtigt stor.

Jeg samler på gamle lerurtepotter. Jeg er især begejstret for potter i blåler. De har sådan en
dejlig gullig farve. Denne her har tilmed et smukt reliefmønster i kanten.


Kære "Augusta", det hedder denne fine pelargonie, som jeg bestilte fra Sverige for 7 år siden.
Det er en dejlig pelargonie med fine røde kanter. Moderplanten var ved at dø, og jeg nåede lige at tage en lille stikling inden, det var slut. Jeg reddede "Augusta", og nu står hun heldigvis her på stigen og blomstrer  igen. Når hun bliver stor nok, skal jeg lige have en reservestikling.


6 kommentarer:

  1. Sjovt at læse om dine passioner - stiklingestigen er bestemt dekorativ.

    SvarSlet
  2. Det var da en god ide med stiklingestien. Meget yndefuld med en dansende stiklingepige.
    Kh. Margrethe.

    SvarSlet
  3. Hvor ser det godt ud. Tak for inspirationen og de skønne billeder.

    SvarSlet
  4. Hej Jette
    Flot samling og den dejlige gamle stige, er perfekt til fremvisning. Kaktuspelargoniaen er ny for mig og meget fin. Blålerspotten er smuk. Manden min står netop og graver i blåler i et dybt hul i haven her. Det er noget sejt stads! Augusta er bare så yndig med sin søde lille plet og gammelrosa bagside.
    Kh Rose

    SvarSlet
  5. Å hvor kjempelekker den blomsterstigen var!! Tenk når de står i full blomst der:)

    SvarSlet
  6. En stiklingstige! Hvilken kreativ løsning! Dessuten skal jeg studere stiklingsoppskrifta di, for stiklinger kan jeg altfor lite om. :-)

    SvarSlet