Blyrodens blå blomster er blevet matte og melede..........
Jeg elsker min blyrod og havde sat en enkelt blomst i en flaske i mit drivhus. Nu mange måneder senere ser den sådan ud. Smuk og sørgmodig. Man kan stadig ane blomsternes sarte, blå toner.
Hortensiaen bøjer sine hoveder.-de er tørre og brune og har sirlige streger...
Ydmyg
Jeg drømte om et kæmpe bed med hortnesiablomster, så store som tekopper. Men de ville ikke gro hos mig. Blomsterne blev små og skravlede. Jeg gravede dem op, og satte dem i et hjørne - og glemte dem. I går hilste de på mig med deres små brune hoveder. Måske skulle jeg give dem en chance til - og grave dem ned et andet sted!
Lærken, den er vind og skæv, men absolut charmerende!
Jeg elsker dens uregerelige vækst . Den har sådan nogle dejlige, lange tynde grene , der stritter ud til alle sider. Når solen skinner på den om morgenen bliver nålene helt gule. Det ser fint ud mod den blygrå himmel.